Figenis med chokolade


300 g tørrede figner
1 dl portvin
1 dl vand

150 g mørk chokolade
2½ tsk pulverkaffe
2 spsk piskefløde

3 pasteuriserede æggeblommer
40 g (½ dl) sukker
3 pasteuriserede æggehvider
5 dl piskefløde
2½ spsk portvin

Klip stilkene af fignerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i en gryde sammen med portvin og vand i cirka 10 minutter. Afkøl. Hak blandingen groft – eventuelt i en foodprocessor.

Smelt chokoladen sammen med pulverkaffe og 2 spsk piskefløde – eventuelt i en mikrobølgeovn.

Is: Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse. Pisk fløden let stiv og pisk portvin i. Rør den kolde figenblanding i flødeskummet. Vend den i æggeblomme-massen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i – først halvdelen, så resten.

Kom halvdelen af ismassen i en aluform. Fordel den afkølede, men ikke helt kolde chokolade over. Fordel resten af ismassen over. Stil formen i fryseren.