Kommenskringler


100 g margarine
2½ dl letmælk
50 g gær
1 tsk sukker
1 tsk salt
2 spsk kommen
120 g (2 dl) grahamsmel
380 g (6 dl) hvedemel

Smelt margarinen og tilsæt mælken. Mælken skal kun lige lunes. Udrør gæren heri. Tilsæt sukker, salt, kommen, grahamsmel og hvedemel. Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning i cirka 30 minutter.

Ælt dejen igennem og del den i 18-20 stykker, der trilles til fingertykke stænger. Form dem til kringler. Lad kringlerne hæve i cirka 20 minutter. Pensl med æg og drys eventuelt med kommen.

Bag kringlerne ved 200 grader i 15-20 minutter.