Æble-hindbærpie


Mørdej
75 g hasselnøddekerner
175 g (3 dl) hvedemel
75 g (knap 1 dl) sukker
175 g smør
1 æg

Fyld
135 g (2¼ dl) brun farin
1½-2 spsk maizenamel
reven skal af 1 appelsin
500 g skrællede madæbler
250 g hindbær eller eventuelt solbær

Mørdej: Mal hasselnødderne i en foodprocessor, tilsæt resten af ingredienserne, undtagen æg. Bearbejd dejen i få sekunder til smørret er smuldret. Tilsæt æg og bearbejd dejen, til den har samlet sig. Sæt dejen koldt en time.
Rul godt halvdelen af dejen tyndt ud og beklæd en dyb 26 cm metaltærteform med den.

Fyld: Bland farin, maizenamel og appelsinskal. Snit æblerne i tynde både på foodprocessoren. Læg fyldet lagvis på tærtebunden. Først æbler, så bær, farinblanding, æbler og farinblanding.

Rul resten af dejen ud og læg den på som låg. Rids låget et par gange, så dampen kan slippe ud. Sæt formen i en kold ovn. Indstil på 200 grader og bag i cirka 45 minutter. Sluk for ovnen og lad pien stå ved eftervarmen i cirka 10 minutter.

Server pien lun – eventuelt med flødeskum.