Brandade med torsk


400 g let melede kartofler
6 fed hvidløg
400 g torskefilet
2 dl mælk
1 dl olivenolie
1 tsk timian
1 tsk rosmarin
salt
peber

1-2 spsk rasp
1-2 spsk revet gruyere

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i usaltet vand sammen med de pillede hvidløg. Kog torsken i saltet vand i et par minutter. Mos kartofler med et piskeris og tilsæt mælken. Tilsæt torsken og pisk den ind i mosen. Tilsæt olivenolien og smag til med krydderurter, salt og peber.

Kom brandaden i et smurt ovnfast fad og drys med rasp og revet Gruyere. Gratiner retten ved 200 grader i 15-20 min – til den er gylden på overfladen.

Server brandaden med blandet salat og kvarte røde pebre, som er stegt helt møre i lidt olivenolie på en pande.