Chokoladekarameller


25 g smør
¾ dl kaffefløde
¾ dl sirup
50 g sukker
50 g mørk chokolade, 70% kakao
50 g hasselnødder

Smelt smørret i fløden i en tykbundet gryde. Tilsæt sirup og sukker og bring blandingen i kog. Tilsæt chokoladen og lad massen koge ved svag varme – til en dråbe fra en teske kan formes til en fast kugle i koldt vand.

Pensl en firkantet skål, der kan rumme ca. 2 dl, ganske let med smør. Rør nødderne i den tilpas kogte masse, og hæld den straks i den forberedte form, der stilles koldt. Vend den næsten helt kolde konfekt ud af formen og skær den i firkanter med en skarp kniv.

OBS! Pas på ved kogningen – jo længere kogning, jo hårdere bliver resultatet.