Engelske ingefærkager
60 g smør
45 g (ca. 1/3 dl) lys sirup
170 g (2 ¾ dl) hvedemel
110 g (1¼ dl) sukker
4 tsk ingefær
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 æg
Smelt smør og sirup. Afkøl det let. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Lad maskinen køre til dejen har samlet sig. Sæt dejen til afkøling i køleskabet ca. ½ time. Rul dejen til 32 kugler. Læg dem med god afstand på to bageplader. Tryk kagerne let flade.
Bag én plade ad gangen. Sæt pladerne i en varm ovn på 175 grader og bag i 16 minutter pr. plade.
Varmluftovn: Bag begge plader samtidigt ved 160 grader i 15 min.