Gulerodssuppe


400 g skrællede gulerødder
100 g skrællet selleri
125 g skrællede kartofler
125 g løg
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 tsk karry
1 liter hønsebouillon
1 tsk koriander
¼ tsk muskat
1 tsk salt
friskkværnet peber
1 dl piskefløde
ca. 2 tsk citronsaft

Pynt
1-2 tomater
hakkede friske korianderblade

Skær grønsagerne i mindre stykker. Svits dem i olivenolie i en gryde. Tilsæt karry og svits i endnu et par minutter. Tilsæt resten af krydderierne og to deciliter af bouillonen. Kog grønsagerne under låg i cirka 10 minutter. Sluk for kogepladen og lad gryden stå ved eftervarmen i cirka 5 minutter.

Blend grønsagerne med lidt af den kolde bouillon. Hæld blandingen tilbage i gryden sammen med resten af bouillonen og piskefløde. Bring suppen i kog under omrøring og smag til med salt, peber og citronsaft.

Pynt: Skær tomaterne i meget tynde både og læg 2-3 stykker på hver portion. Pynt med frisk koriander.