Havregrynskugler
175 g havregryn (ca. 4 1/2 dl)
100 g florsukker (ca. 1 3/4 dl)
4 1/2 spsk kakao (ca. 3/4 dl)
50 g blødt smør
3/4 dl abrikosmarmelade
Pynt
Farvet krymmel, kokosmel, kakao eller florsukker.
Bland de tørre ingredienser i en skål og fordel det bløde smør heri. Saml blandingen med abrikosmarmelade. Tril ca. 35 små kugler og rul dem i den valgte pynt. Stil havregrynskuglerne tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.
Tips: Abrikosmarmeladen kan erstattes af æblemos eller pæremos – evt. fra glas. Havregrynskuglerne kan opbevares i køleskabet i ca. 4 døgn.