Jordskokker i fad med parmesanost
800 g jordskokker, skrællede
300 g kartofler, skrællede
3 løg
4 fed hvidløg
4 dl fløde
1 dl friske timianblade
75 g revet parmesanost
salt
friskkværnet peber
Skær jordskokker og kartofler i skiver og løg i ringe. Kom alle grønsagerne i et ovnfast fad. Bland presset hvidløg, fløde, timian, revet parmesanost, salt og peber sammen og kom blandingen over jordskokkerne.
Tilbered ved 200 grader i cirka 50 minutter. Drys evt. med lidt ekstra parmesanost 10 minutter før retten er færdig.
Server jordskokker som tilbehør til fx frikadeller – gerne med en grøn salat med æble og olie/eddikedressing.