Mandelbjerge
100 g mandler
1-2 spsk smør
150 g mørk chokolade, 70 % kakao
2 tsk olie
Smut mandlerne og snit dem groft. Rist dem gyldne i smør og lad dem køle af på fedtsugende papir.
Smelt chokoladen – evt. i mikrobølgeovn ved 800 W i ca. 1½ min. Rør de ristede mandelsnitter i. Lad massen køle af i gryden, til den begynder at tykne. Form den med to teskeer til ca. 15 toppe, der sættes på bagepapir, som er penslet med olie.
Når mandelbjergene er blevet helt faste, sættes de i store konfektkapsler.