Nøddetærte med jordbær
50-75 g hasselnøddekerner
3 store æg
1½ dl sukker
50 g smeltet smør
2 spsk kartoffelmel
1½ tsk bagepulver
2-2½ dl piskefløde
500 g jordbær
Smør en springform med smør og drys den med rasp. Findel nødderne.
Pisk æg og sukker skummende og tilsæt smørret lidt efter lidt. Bland nøddemel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen. Hæld dejen i formen og bag den ved 175 grader i cirka 40 minutter.
Tag kagen ud af formen og afkøl den på bagerist.
Pisk fløden stiv og bred den ud over kagen. Fordel jordbærrene ovenpå.