Rødbedemousse
350 g rødbeder
1 rødløg
200 g flødeost naturel
1 spsk friskreven peberrod
1 tsk balsamico
½ tsk salt
friskkværnet peber
blandet salat
olivenolie
40 g ristede pinjekerner
lidt reven peberrod
Kog rødbederne og afskal dem. Lad dem afkøle. Hak rødløget i en foodprocessor. Tilsæt rødbederne og blend i 20 sekunder. Tilsæt resten af ingredienserne og kør i cirka 20 sekunder. Sæt moussen i køleskabet, gerne natten over.
Anret rødbedemoussen sammen med salaten – vendt i lidt olivenolie – og drys med ristede pinjekerner. Pynt med lidt reven peberrod.
Server retten som forret eller frokostret.