Tærte med chokolade og marcipan


100 g mørk chokolade, 72%
100 g marcipan
3 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
4 æg
200 g sukker

Pynt
2½ dl piskefløde
4 halve ferskner

Hak chokolade og marcipan groft. Bland mel og bagepulver sammen og vend chokolade og marcipan i.

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps og bland den med chokolade og marcipan. Kom dejen i en smurt 24 cm metaltærteform med løs bund.

Bag kagen ved 180 grader i 30 – 40 minutter. Afkøl.

Pisk fløden og tilsæt ferskner skåret i små stykker. Fordel flødeskummet over kagen.